Henkilönnimi Hvenegaard Rasmussen, Casper, kirjoittaja.
Nimeke- ja vastuullisuusmerkintö Kultur i velfærdsdemokratiet : tre demokratiforståelser i kulturpolitikken
Julkaistu Universitetsforlaget, Oslo : 2024.
Ulkoasutiedot
Sarjamerkintö ei-lisäkirjausmuodossa Nordisk kulturpolitisk tidsskrift, ISSN 2000-8325 ; 27(1)
Huomautus sisällöstä, tiivistelmä tms. Der er i dag en tendens til at tage kulturpolitikkens demokratiske funktion for givet, og når demokratiske aspekter endelig bliver behandlet i den kulturpolitiske forskning, inddrages den righoldige faglitteratur om demokrati sjældent. Derfor beskriver og analyserer denne artikel de syn på demokrati, der ligger bag den førte kulturpolitik i Danmark i efterkrigstiden. Det sker med udgangspunkt i udvalgte dele af demokratilitteraturen. Der fremhæves tre forskellige demokratiforståelser. Det drejer sig om det elitære demokrati, demokratisk deltagelse og markedsdemokratiet. I det elitære demokrati er kulturfeltet styret af eksperter, der ideelt set skal danne befolkningen til at blive autonome individer. Derudover er det elitære demokrati forankret i en rettighedstænkning, som skal sikre adgang og kunstnerisk frihed, men hvor der ikke er meget rum til befolkningens indflydelse på den førte kulturpolitik. Det er derimod tilfældet i den demokratiske deltagelse, hvor inddragelse og indflydelse ses som en demokratisk værdi i sig selv. Artiklen skelner her mellem deltagelse som formidling, fællesskab og handling. Den sidste forståelse af demokrati er markedsdemokratiet, som har rødder i neoliberalismen. Her ses mennesket som en rationel forbruger, der ikke kun deltager i demokratiet på valgdagen, men også gør det gennem sit forbrug. Derfor skal kulturlivet styres af markedstanken, så befolkningens ønsker kommes bedst muligt i møde. Artiklen afsluttes med en diskussion om, hvad de tre demokratiforståelser kan bruges til, og hvordan de relaterer sig til hinanden. Er de modsætninger eller komplementerer de hinanden?
Asiasana
Maantieteellinen nimi asiasanana
Sarjalisäkirjaus - yhtenäistetty nimeke Nordisk kulturpolitisk tidsskrift, 2000-8325 ; 27(1).
Elektronisen aineiston sijainti ja käyttö (URI) https://doi.org/10.18261/nkt.27.1.6 Linkki verkkoaineistoon
*000 ab a ar
*00125865
*008 s2024 no e| |||||0|dan |
*040 $aFI-CUTE$bfin$erda
*041 $adan
*1001 $aHvenegaard Rasmussen, Casper,$ekirjoittaja.
*24510$aKultur i velfærdsdemokratiet :$btre demokratiforståelser i kulturpolitikken /$cCasper Hvenegaard Rasmussen.
*264 1$aOslo :$bUniversitetsforlaget,$c2024.
*300 $a1 verkkoaineisto
*336 $2rdacontent$ateksti$btxt
*337 $2rdamedia$atietokonekäyttöinen$bc
*338 $2rdacarrier$averkkoaineisto$bcr
*4901 $aNordisk kulturpolitisk tidsskrift,$x2000-8325 ;$v27(1)
*520 $aDer er i dag en tendens til at tage kulturpolitikkens demokratiske funktion for givet, og når demokratiske aspekter endelig bliver behandlet i den kulturpolitiske forskning, inddrages den righoldige faglitteratur om demokrati sjældent. Derfor beskriver og analyserer denne artikel de syn på demokrati, der ligger bag den førte kulturpolitik i Danmark i efterkrigstiden. Det sker med udgangspunkt i udvalgte dele af demokratilitteraturen. Der fremhæves tre forskellige demokratiforståelser. Det drejer sig om det elitære demokrati, demokratisk deltagelse og markedsdemokratiet. I det elitære demokrati er kulturfeltet styret af eksperter, der ideelt set skal danne befolkningen til at blive autonome individer. Derudover er det elitære demokrati forankret i en rettighedstænkning, som skal sikre adgang og kunstnerisk frihed, men hvor der ikke er meget rum til befolkningens indflydelse på den førte kulturpolitik. Det er derimod tilfældet i den demokratiske deltagelse, hvor inddragelse og indflydelse ses som en demokratisk værdi i sig selv. Artiklen skelner her mellem deltagelse som formidling, fællesskab og handling. Den sidste forståelse af demokrati er markedsdemokratiet, som har rødder i neoliberalismen. Her ses mennesket som en rationel forbruger, der ikke kun deltager i demokratiet på valgdagen, men også gør det gennem sit forbrug. Derfor skal kulturlivet styres af markedstanken, så befolkningens ønsker kommes bedst muligt i møde. Artiklen afsluttes med en diskussion om, hvad de tre demokratiforståelser kan bruges til, og hvordan de relaterer sig til hinanden. Er de modsætninger eller komplementerer de hinanden?
*650 7$akulttuuripolitiikka$2yso/fin$0http://www.yso.fi/onto/yso/p13671
*650 7$ademokratia$2yso/fin$0http://www.yso.fi/onto/yso/p742
*650 7$akulttuurielämä $2yso/fin$0http://www.yso.fi/onto/yso/p4023
*651 7$aTanska$2yso/fin$0http://www.yso.fi/onto/yso/p94439
*830 0$aNordisk kulturpolitisk tidsskrift,$x2000-8325 ;$v27(1).
*85640$uhttps://doi.org/10.18261/nkt.27.1.6$yLinkki verkkoaineistoon
^
Tästä teoksesta ei ole arvioita.
Näpäytä
kun haluat kirjoittaa ensimmäisen arvion.